Dansk Reklame Film er blevet BIOdynamisk

Biografen er et medie med masser af særpræg. Vi ligner ikke nogle andre. Vi har formatet. Vi har magien. Vi har oplevelsen!
 
Det har vi understøttet med et nyt Happy Univers, hvor alt kan ske. I samme omgang har vores nyhedsbrev skiftet navn til POPCORN. God læselyst og glædelig jul!


Priser og betingelser 2010

Vi holder vores listepriser status quo i 2010! Samtidig gør vi det endnu mere fordelagtigt at indgå en årsaftale med os. Fx har du nu mulighed for at vælge dit eget FilmMix.

Vi introducerer også BabyBio, samt en Biografklub Danmark pakke, som sikrer løbende synlighed. Priser og betingelser kan findes på www.drf.dk fra næste uge.


Hype check: Sherlock Holmes

Guy Ritchie (Lock, Stock and Two Smoking Barrels og Snatch) genfortolker Arthur Conan Doyles legendariske karakter Sherlock Holmes i en særlig action packed udgave.

På Kino.dk's Buzz-o-meter har den opnået 88%, hvilket gør den til en af vinterens mest ventede film.


Godt år for biograferne

Krisen har ikke fået publikum til at holde sig væk fra biograferne. Faktisk har biograferne haft det bedste år i 26 år! Dette skyldes ikke mindst de tre film over Stieg Larssons romaner. 

En anden forklaring er ifølge brancheforeningen de massive investeringer i moderniseringer, biograferne har foretaget igennem de sidste 10 år. 

Endelig er folk også begyndt at gå mere i biografen om sommeren, som tidligere har været lavsæson.


Januarpakke: Et tilbud der giver ekstra kontakter!

På kampagner afviklet i januar 2010 tilbydes 1 ekstra uges kampagne i forstærkning.

Køb uge 1, 2 og 3 og få ”uge 53” med som forstærkning til kampagnen.

Tilbuddet omfatter almindelige rabatregler og gælder køb i alle målgrupper og genrer. Læs mere her


Januar er fyldt med kærlighed og magi i biografen

Den stjernebesatte musical Nine (14/1) skal nok begejstre sit publikum. Det’ Indviklet (21/1) er et klassisk trekantsdrama med Meryl Streep, Steve Martin og Alec Baldwin.

Up in the Air (28/1) med George Clooney i centrum for et drama om menneskelige relationer. Did you Hear about the Morgans? (7/1) med Hugh Grant og Sarah J. Parker i en romantisk komedie.

Kvinden der drømte om en mand (21/1) er Per Flys nye drama om Sonja Richter, der spiller modefotograf.

Børnefilmene Det regner med Frikadeller (21/1) og Planet 51 (7/1) følger op på julens brede familieudbud.

Max Manus
(7/1) er det norske svar på Flammen og Citronen. Max Manus solgte flere billetter i Norge end Mænd der Hader Kvinder.

The Road (28/1) er et skarpt drama med Viggo Mortensen.

Link til den nyeste DRF premiereliste
Link til nyeste DRF Forecast


Effektfulde børnereklamer

Ny undersøgelse foretaget af DRF Research viser, at familiereklamer ikke alene har høj erindring og effekt, men også væsentlig højere liking og opmærksomhed end børnereklamer på tv. I biografen har hele 68% deres udelte opmærksomhed rettet mod reklamerne, mens det kun er 15% på tv.



Du modtager denne mail, fordi du er tilmeldt Dansk Reklame Films nyhedsservice.
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevene fremover, kan du klikke her for at blive afmeldt.

© Copyright 2002 - 2010 Dansk Reklame Film A/S